mandag den 18. juni 2012

..at være blød trafikant her i San Diego...

Er svært. Er farligt. Claus har sat et 'life-saving-device' på løbevognen. På min cykel. Ja, på alt der bevæger sig...



Der er flere problemer som 'blød' trafikant her.
1) San Dieganerne er ikke vant til fodgængere. Derfor ser de ikke efter dem.
2) Det er lovligt at lave højresving for rødt. Kombineret med 1) er det pænt farligt..
3) Mange billister -fordi de ikke ser fodgængerne - har en tendens til at lave et 'rolling stop', også kaldet et 'Californian stop' hen over fodgængerovergangen....uden at se sig for.

Dette horn blev sat på, pga. for mange oplevelser hvor jeg lige har nået at hoppe tilbage, fordi een eller anden idiot drønede til højre, selv om der var grønt for mig (uden at stoppe, hvilket er lovpligtigt, og uden at se sig for) eller har måttet råbe af en billist for lige at forklare at jeg altså var på vej over denne fodgængerovergang, og at jeg ikke synes det var fedt at han/hun blev ved med at rulle frem. Godt nok kan jeg gå mere til venstre (bilerne kom fra højre, fra motorvejen) men man kan jo ikke vide hvor langt de vil rulle frem, og om de ser een for sent.

Da jeg skulle over selvsamme fodgængerovergang for at hente børn i løb med løbevogn, stoppede een bil for mig, men bilen ved siden af drønede bare videre i sit højresving, og var 10 cm fra at ramme mig (der er to højrebaner - men hallo, når billisten ved siden af dig stopper, er der jo nok en grund til det, ikke??)

4) Stejle bakker. Vi taler væsentligt mere end f.eks. Valby bakke...
5) Klimaet. Ofte er det køligt hen ad morgenen, og aftenen, men det at cykle mellem kl ca 9 og ca 18 kan være en meget, meget, varm oplevelse.
6) Store afstande. Skal man noget her, er der oftest langt - sidst jeg skulle noget med børnene på en legeplads, var det over 15 km, op ad bakker og ned af dale, i stegende sol...Det blev bilen. Jeg tør ikke cykle så meget her, pga at billisterne bare kører på cykelstien....

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar