lørdag den 9. juni 2012

'Busy bags' 3

Som sagt, fik jeg høstet en masse 'busy bags' (15 stk) torsdag. Fredag blev jeg hjemme med 2 børn hvoraf Eric jo havde været syg. Hver gang jeg forsøgte at få os ud af døren, var der een der ville sove, een der var sur, et skænderi, eller noget andet. Da vi endeligt kom ud af døren, sad Eric og var supersuperfrisk, og Silke faldt i søvn (og sover hun mere end 30 min om dagen, går hun i seng kl 23. Så får Claus og jeg ingen søvn - så jeg trillede hjem og vækkede hende..)

Dette betød at vi tog hul på 'busy bags'. Mange kan genbruges. Mens Eric tog en lur legede Silke og jeg lidt.





Dette er et 'popsicle' memory game. Ligesom et huskespil, bare med ispinde.. af papir. På den anden side er de alle ens. Superflot, der skulle dog nok have været flere is, Silke er lidt over dette niveau..

En anden ting, der var et stort hit, var 'perler og piberensere' posen. Basalt set - en ziploc med masser af perler, små perle-pastaer, piberensere, og en mindre pose til rejsebrug med perler/piberensere. Det gode ved denne er, at man nemt selv kan lave en lille 'refill' når ungen har brugt mange. Silke lavede en krone (ok, hun fik en smule hjælp..)

Silke, der ser fræk ud - jeg forsøgte at få hende til at smile ved at sige 'numse!' hvilket plejer at virke..
 Rejseposen
 Den store pose - perfekt til at have hjemme eller i bilen..

Denne aktivitet hedder 'lace it up' og er 3 figurer, fly, tog, bil, i en afart skum (er ikke sikker på materialet) og et snørebånd, der så bruges til at forbinde alle prikkerne. Silke synes det er meget forvirrende...


Jeg skal nok skrive mere om disse aktiviteter - men tager dem lidt af gangen, som ungerne åbner dem:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar