torsdag den 14. november 2013

Et besøg i kirken

Ingen af os er jo kirkegængere (hvilket nok også hænger sammen med at vi ikke er religiøse;-)) men her i USA er det meget normalt at folk har en kirke, som de kommer i, og hvor de har et 'community'. Ofte sker det også at de andre i kirken giver dem penge hvis/når de ender i situationer med sygdom, arbejdsløshed osv - kirken har i højere grad en støttende funktion her, da der jo er minimalt sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom etc. (Vil lige tilføje at Claus og jeg har det fint med alle slags religiøse mennesker/religioner 1) så længe de ikke forsøger at omvende os 2) ikke skader andre/er åbne over for forskellige levemåder 3) Ikke fordømmer andre religioner for meget. Religion er et betændt emne her i USA, formentlig fordi der er mange forskellige slags og har været problemer med 'sammenstød' gennem tiderne, så man skal ikke diskutere religion (eller politik) med folk. Til gengæld kan man godt opleve at blive 'dømt' af nogle kristne hvis man ikke selv er det. Og det er synd, synes jeg...

Den 2. weekend af november tog vi med min gode veninde J, hendes tvillinger og 'baby' L (han er jo efterhånden blevet 2 år) i kirke. Folk var meget venlige og tog godt imod os - det er een af den slags kirker der accepterer homoseksuelle, mange måder at være kristen på, osv, og folk var venlige og imødekommende. Een af grundene til at min veninde er så glad for den er at de laver aktiviteter for børnene mens der er gudstjeneste for de voksne. Først er der velkomst - så går børnene op og bliver spurgt om lidt. Eric havde sin batman-bluse på (Han er utrolig superhelte fikseret pt). Først står præsten og siger 'hvad handler november om?' (I USA har de jo thanksgiving i slutningen af november, så meget af måneden handler om dette..). Een af pigerne sagde 'being thankful'. En anden 'Thanksgiving!' Silke siger 'turkeys'..
Præsten siger: Yes, turkeys, November is abut turkeys too- what are you thankful for? Silke: 'Nothing!' (Hun forklarede mig senere at det er fordi vi ikke holder thanksgiving som danskere -så skal man ikke være 'thankful'). Anden pige 'modern medicine'. Eric 'Batman'.. Her sad vi altså alle og grinede. Skal lige siges at der var væsentlig aldersforskel og Silke, Eric og min venindes børn var nogle af de yngste... Ungerne blev gennet ud, og så var der gudstjeneste. Det var ok, præsten var meget humoristisk - der bliver også bedt for dem i kredsen, der er ramt af død, ulykke eller sygdom.. Og sunget. Måtte fodre Lucia 2 gange. Det var der ingen der så skævt til - en kirke hvor man må amme, det er da noget:-) Så kom ungerne ind og viste deres kunst:

Derefter var der 'komsammen' hvor man kunne få kaffe, saftevand og lidt mad... Og endnu en craft for ungerne - denne gang pyntede de kors..Folk var skam meget venlige og imponerede over at der var kommet en dansk familie til deres kirke..







Ingen kommentarer:

Send en kommentar